lørdag den 30. juli 2011

Et hjemmelavet armbånd til en rigtig god veninde

Da jeg skulle ned og besøge en veninde i Odense først i sommerferien, tænkte jeg, at det ville være rart at have en lille personlig gave med til hende. Derfor besluttede jeg mig for at hækle et armbånd til hende af noget garn jeg har købt i Løkken og I hjøring og en knap fra genbrug.








Idéen har jeg fået af Karen Klarbæk, men opskriften er min egen.

torsdag den 28. juli 2011

Mit nye projekt

Selvom jeg ikke har afsluttet et nyt projekt (her på bloggen), syntes jeg alligevel, at det var på tide at starte et nyt projekt. For første gang nogensinde, har jeg fundet på et kreativt projekt helt selv! Dog har jeg fået lidt inspiration et andet sted fra, men det er alligevel noget jeg selv har fundet på.

Garnet er ultra tyndt og specielt egnet til at hækle med. Jeg bruger hæklenål 2.0.

Nok om hvad projektet handler om, og hvem jeg har fået inspiration fra for denne gang. Her får I nogle opstartsbilleder.





Fortsættelse følger ...

onsdag den 27. juli 2011

Min yndlingsgrilldessert :-)

Det er min helt egen Johansen, der har introduceret mig for denne fabelagtige dessert. Dog tror jeg, at mange af jer kender den i forvejen. Opskriften er simpel:
  1. Man griller en banan til den er godt brun
  2. skærer den op
  3. tilføjer så (rigeligt) med brun farin, wiskey (gerne Southern Comfort) og flødeskum! MUMS!




Da desserten ikke ligefrem er fedtfattig, har vi en tradition om at piske fløden med et piskeris, så man yder før man nyder.






Eller også piskede vi det, fordi vi ingen håndmixer havde ;)

tirsdag den 26. juli 2011

At vise hensyn ...

... til den eller dem jeg bor sammen med er for mig utrolig vigtigt, da jeg gerne vil, at alle er lykkelige. Nu bor jeg kun sammen med Johansen, og det er vigtigt for mig, at han har det godt :)

Han er et A-menneske og jeg er et B-menneske. Det har sine udfordringer. Jeg elsker for eksempel at ligge og læse længe om aftenen i sengen, men så kan Johansen ikke sove. Derfor har jeg købt denne lille fine lampe til billige penge, så jeg kan læse og han kan sove.

Hvordan viser I hensyn?








fredag den 22. juli 2011

Minipizza


Normalt er det Johansen, der bager. Men for en gangs skyld er jeg begivet mig ud i en bageopskrift. Jeg er godt tilfreds med resultatet. Opskriften er fundet i Amos store bagebog. Det er nogle rigtig gode bøger! Opskrifterne er nemme og overkommelige.

torsdag den 21. juli 2011

Nu også med Pop-tabs

I går surfede jeg lidt rundt i blogverdenen og fandt hos Fletogsjov et indlæg om Pop-tabs.

Jeg syntes det lød rigtig spændende. Jeg fulgte hendes links, som førte til Lenes blog - Ting Og Tanker og Gittes blog -  I brug igen  og kom frem til opskrifter, hvor der bruges Pop-tabs.

Nu er jeg også gået i gang med at samle Pop-tabs. Jeg ved endnu ikke præcist, hvad de skal bruges til, men jeg har lagt hovedet i blød.

Jeg synes jeg har samlet ret mange allerede i forhold til, at jeg startede min samling i går.


Så kære venner og familie gem alle jeres pop-tabs til mig :)

onsdag den 20. juli 2011

Det største fed hvidløg jeg nogensinde har set!


Jeg synes nærmest billedet taler for sig selv,
dog kan det tilføjes af hvidløgene er købt i Frankrig!

tirsdag den 19. juli 2011

Et smukt syn

I går skulle jeg på café med en god veninde, som jeg ikke har set i halvandet år. Vi har gået på efterskole sammen og har oven i købet boet på værelse sammen. Mens jeg stod og ventede på, at min veninde skulle komme, så jeg denne smukke regnbue.



Det blev en rigtig dejlig aften :) tak søde Mette.

mandag den 18. juli 2011

Når håbløst umoderne jeans med svej bliver til smarte shorts i den rigtige længde

Jeg har længe ledt efter et par shorts, der går til lige over knæene. Det har været helt umuligt. Jeg synes, at dem man kan købe er alt for korte. Og da jeg ryddede op i mit skab fandt nogle gamle jeans med svej i, som jeg ikke kommer i igen. Dem lavede jeg om til shorts!

Det skinner sikkert tydeligt igennem, at jeg er meget stolt over at have klippet et par ben af et par bukser :). Jeg har aldrig rigtig kunnet få mig selv til at klippe i tøj, tænk nu, hvis jeg fortrød, men nu gjorde jeg det.


søndag den 17. juli 2011

Når man er heldig med vejret :)

I går var jeg til Grøn koncert i Aarhus. Vejret var godt, det dryppede kun en enkelt gang. Stemningen og musikken var også rigtig god! Jeg hyggede mig rigtig meget i godt selskab!
I dag tog Johansen og jeg cyklerne frem og begav os ud på en længere cykeltur blandt andet forbi Grøn koncert pladsen (sikke et rod).

Jeg elsker at være ude i regn og rusk og blive blæst godt igennem og bagefter komme ind i en lun stue og drikke varm kakao (dog sukkerfri), mens man ser en god film, serie eller læser en god bog. Det er livet og lykken! Jeg kan kun anbefale jer at gøre det samme.


I går:




I dag:


















lørdag den 16. juli 2011

Lækkert barnevognstæppe sælges hos Filihunkat til et godt formål

Lene med bloggen Filihunkat har hæklet et rigtig flot barnevognstæppe fra Trine Bertelsen. Hun skal have 200 kroner for det, normalpris 260 kroner. Pengene går til et godt formål nemlig http://www.hittekat.dk/. Læs mere her.





fredag den 15. juli 2011

Gaver til barselsbesøg

Min veninde Mette med bloggen Sigaards tidsfordriv har næsten lige fået en dejlige lille pige, som har fået navnet Mille.
I dag skulle jeg på barselsbesøg og dertil hører en gave. Jeg kunne have købt en gave til hende, men valgte at lave gaven selv, da det for mig ville være mere personligt. Det personlige var rigtig vigtigt for mig i dette tilfælde, da jeg har kendt Mette i rigtig mange år efterhånden, helt siden jeg var 12 år gammel, hvilket gør det til hele 13 år.

Jeg har lavet en hagesmæk til Mille, et armbånd til Mette og en "dims" (ved ikke, hvad den hedder) til barnevognen.



Opskriften på hagesmækken fandt jeg her. Det er Fru Drud, der har kreeret den. Hun havde købt en hagesmæk i Magasin til 70 kr. Hun gik hjem og aflurede opskriften og lavede én fuldstændig magen til, det synes jeg er sejt. Hun har bloggen Smutling, som I kan se her. Jeg ændrede dog lidt i opskriften. Jeg lavede den lidt længere og brugte nogle andre farver.

Mens jeg sad og ledte efter en opskrift fandt jeg frem til en hjemmeside, med noget superlækkert baby bomuldsgarn, som jeg tror, jeg vil købe nogle ruller af in case, der skal laves flere barselsgaver :) (Jeg kan dog ikke lige finde hjemmesiden)





Det her er dimsen til at hænge i barnevognen. Jeg har fået idéen med vimpelflagene fra Karen Klarbæks blog og på bloggen Lutter Idyl som Maria med bloggen by Kaas introducerede mig for, samtidig med, at hun gav mig idéen: at bruge vimpler i barnevognen.

Alle de forskellige inspirationer plus mine egne idéer skabte denne prinsessebarnevognsdims (langt ord), som jeg alt i alt er helt tilfreds med, da jeg oven i købet helt selv har lavet opskriften.


Til sidst syntes jeg, at der også skulle være en lille gave kun til Mette. Det er trods alt hende, der har lavet alt arbejdet! Igen har jeg selv lavet oprskriften, men har set billeder af armbånd, der ligner på Karen Klarbæks blog.





Her gaverne pakket ind i mit yndlingsgavepapir!

Barselsbesøget gik rigtig godt, de havde det alle tre rigtig godt og de kunne bruge gaverne.

torsdag den 14. juli 2011

Taxfree

Når jeg er i udlandet, køber jeg altid lidt i lufthavnen både noget "I need to have" og noget "there's nice to have". Jeg købte to mascarer og en ansigtscreme. Jeg var løbet tør, så det var i orden.

Men så købte jeg også en lækker sommerparfume. Det var klart nice to have. Men nu må jeg heller ikke købe flere ting overhovedet i lang tid.
Jeg har været rigtig god til at spare hele maj og juni, da jeg efter 31.juli står uden job og skal begynde at læse på DPU med SU som indtægt (men først fra 1.januar, da jeg har tjent for meget i år).

Men da jeg i fredags blev ringet op af min leder, der fortalte, at jeg kunne få et vikariat på 3 måneder fra august til november, følte jeg godt, at jeg godt kunne tillade mig at skeje lidt ud :-)

Men jeg spekulerer noget over, om jeg kan klare et fuldtidsarbejde og et fuldtidsstudie i to måneder. Det må blive fjernstudie i et par måneder, og så satser jeg stærkt på, at jeg klarer det.

onsdag den 13. juli 2011

En ny dille :-) - top nørdet!

Da jeg var på ferie i Frankrig, begyndte jeg at bruge tid på at løse Sudoku og købte et fransk Sudoku-hæfte (ikke at der er nogen forskel) Men ihh, hvor jeg nyder det. Det giver den samme afslappende følelse, som når jeg strikker og hækler.



tirsdag den 12. juli 2011

Når man ikke må få søde sager...

... så er chai te med en anelse honning og mælk altså lykken!

...Jep for tiden står på sund kost og motion på dagsordnen,
 og engang imellem hungrer min krop efter sukker.





Nogle der har andre midler mod sukkertrangen?

Sommerferie i Sainte-Maxime og Marseille

Udsigt

Dette var udsigten fra vores lejede lejlighed i Sainte-Maxime! Det var så lækkert at kunne slå dørene op til en altan, hvorfra der var en så fantastisk udsigt.



De smukkeste franske blomster

Noget af det bedste ved at være i Sainte Maxime i Frankrig om sommeren er alle de smukke og farverige blomster! Jeg kan ikke forstå, hvordan blomsterne kan have så flotte klare farver, når der er så tørt og solrigt.





Franske delikatesser

Der er så mange lækre råvarer på de franske markeder, bagere og supermarkeder, se et udvalg her.











Sainte-Maxime efter mørkets frembrud

Efter en varm dag fyldt med oplevelser, sol og strand, er det rart at varmen aftager, og man kan bevæge sig ud i bylivet.





Gorges du Verdon - Fransk Grand Canyon






Port Grimaud - fransk Venedi



 Marseille

Billede lånt fra google





Små anekdoter
Når jeg er på ferie, sker der altid uventede ting. Det skete også denne gang:
  • Vi fik en p-bøde.
  • Vi fik ikke bagagen i lufthavnen, men tre dage efter. Vi fik 100 euro hver til at købe de ting, vi manglede. Man kan ikke få ret meget for 100 euro, så vi lignede nogle fra et Bilkakatalog i den tid hehe :)
  • Vi oplevede et mindre jordskælv.
  • Politiet fra Danmark ringede.
  • Bagagen  blev smadret på vej hjem.
  • Vi blev låst ude af et phus, den dag vi skulle køre til lufthavnen på vej hjem til Danmark.


Alt i alt en rigtig dejlig ferie i Sydfrankrig