Sider

søndag den 4. marts 2012

Få sat dit liv i perspektiv!

I fredags var jeg i biografen sammen med min kæreste og hans forældre for at se Hvidsten Gruppen - Nogle må dø for at andre kan leve. Det er en film jeg kan anbefale alle at se én gang. Den er utrolig tankevækkende og fortæller meget om, hvordan det var at leve under anden verdenskrig. Men den er også meget sørgelig!

Jeg kunne ikke lade være med hele tiden at relatere filmen til det liv, vi lever i Danmark i dag. Jeg er for eksempel ikke tilnærmelsesvis så taknemmelig som mange af de ældre mennesker, jeg møder. Er ældre mennesker taknemmelige, fordi de er i deres livs efterår og derfor er nostalgiske, eller er det fordi de har været igennem meget mere ulykke end mig og har skullet kæmpe hårdere for at få et godt liv?

Meget af det jeg ser i mine omgivelser og i mig selv er forkælelse og brok over meget små ting. Jeg kan for eksempel brokke mig over følgende:

- at jeg skal tidligt op
- at jeg skal vaske op
- at vi bor småt
- at jeg burde tabe mig 5 kg
- at jeg ikke har et kørekort
- at jeg har astma
- at jeg let bliver forkølet
- at jeg har ondt i skuldrene af at strikke
- og så videre og så videre og så videre

Hver gang mine tanker ledes i brok og forlælelse, efter jeg har set Hvidsten Gruppen, har jeg efterfølgende stillet mig selv spørgsmålet: Ja, det er vel nok synd for dig, men skal du henrettes? Svar: ....

Se den! Jeg håber, den også kan sætte dit liv i perspektiv!




6 kommentarer:

  1. Kære Jenny, den må jeg se, skulle måske pjække et par timer fra arbejde og forkæle mig selv med en biotur... har i øvrigt lige læst de sidste måneders indlæg på rappe dikkes blog, så har man heller ikke noget at brokke mig over. Glæd dig over din lille lejlighed, vi har alt for meget plads at røde og svine på og får skaffet for mange ting der fylder op, og huset skal holdes ved lige osv... giv mig min gamle ejerlejlighed på 50 m2 tilbage... ;-) hav en god uge..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din kommentar! Den har jeg tænkt meget på de sidste par dage. jeg har efter du har skrevet også været inde på Rappe Dikkes blog og læse! Det gav mig meget. Jeg synes faktisk allerede, at jeg er mere taknemmelig. Men hvor er det nogle triste historier hun fortæller! Mange tanker går til hende!
      Endnu engang tak!

      Knus fra Jenny

      Slet
  2. Umiddelbart tænkte jeg, at den var lidt for sød-suppe til mig. Men hvad synes du? Jeg forestiller mig umiddelbart, at der bygges godt og grundigt op til en ordentlig tåreperser gennem hele filmen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ser det ikke sådan. Jeg tror, at man under krigen var bedre til at værdsætte det, der i virkeligheden betød noget, og det viser de godt, hvorefter det hele selvfølgelig bliver sørgeligt. Det kunnne ikke være gjort bedre - lige med en undtagelse. Der er for mange forskellige accenter blandt familien i filmen - men de skulle forestille at være fra Randers. Det ødelægger autensiteten lidt :S

      Tak for kommentaren!
      Knus fra Jenny

      Slet
  3. Den skal jeg bestemt ind og se. En anden film jeg også gerne vil ind og se er "Jernladyen" om Margaret Thatcher.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den vil jeg også rigtig gerne se :)

      Knus!

      Slet

Skriv en kommentar, så bliver jeg glad :)