torsdag den 13. oktober 2011

Mit første store stikkeprojekt

I morgen er det efterårsferie! Jeg glæder mig rigtig meget for forhåbentlig får jeg også tid til at slappe lidt af med nogle af de ting jeg elsker :) og en af de ting jeg elsker er håndarbejde.

Jeg skal i gang med mit første store strikkeprojekt. Jeg skal i gang med at strikke en bluse! Jeg har fundet opskriften på Drops under "Kom godt i gang" - hvilket afslører, at jeg ikke skal i gang med verdens sværeste projekt. Men for mig er det stort. Blusen ser sådan ud:


Jeg har været heldig at finde lige præcis det garn, jeg skal bruge på tilbud hos Garnværkstedet . Dog var der ikke så meget at vælge imellem længere, da garnet ikke længere produceres. Heldigvis havde de det i lige den farve jeg skulle bruge.

Jeg glæder mig til at komme i gang!

Har I efterårsprojekter?

søndag den 2. oktober 2011

Endelig blev jeg bidt!

 

Jeg er endelig blevet bidt af Camilla Läckbergs krimier! Jeg er netop blevet færdig med den første: "Isprinsessen" og skal nu i gang med den anden bog i serien. Jeg er dog stadigvæk helt vild med Mari Jungstedt. Der er stor forskel på de to krimiforfattere.
Läckberg er mere beskrivende og formår virkelig at lave nogle fantastiske personbeskrivelser, hvor Jungstedt er eminent til at få handlingen til at glide - der er knap så mange beskrivelser, men mere handling. Jeg er vild med dem begge.

Hvad læser I for tiden?