onsdag den 1. februar 2012

DIY: Retstrikket halsedisse med tvist

Sidst jeg strikkede noget til halsen, var det min søster, der fik det. Denne gang ville jeg strikke noget til mig selv, men i samme stil. Det skulle være et retstrikket halsrør og ikke et tubehalstørklæde.

Det tog mig lidt tid at finde ud af farvekombinationen, men da min søster og jeg var i Stof & Stil, fandt jeg det helt rigtige garn, 100% uldgarn i en mørkegrå farve med lidt lysegråt i. Min søster fortalte, at hun synes det kunne komme til at se rigtig fedt ud med en stribe neongult garn. Jeg var lidt skeptisk i starten, men sprang alligevel ud i det. Tak Søs.

Man kunne ikke få det neongule garn i Stof & Stil, men min søster havde noget jeg måtte få. Jeg har siden hen købt noget selv. Desværre skriger den neongule farve ikke lige så meget på billedet, som den gør i virkeligheden.

Halsedissen er stærkt inspireret af Lutter Idyls halsrør - ensfarvede rør med en stribe i syningen. Min stribe er dog ikke i syningen, og de er heller ikke hæklet, men strikket. Tak for inspiration Jeanette.




DIY:


Pind:
3,5

Garn:
Baby Wool, 100% superwash uld - 12/4. Mørkegrå. Du skal bruge 3 ruller à 50 gram.
Standard No. 1, 100% acryl. Neongul. Du skal bruge en rest.

Sådan gør du:
Slå 85 masker op og strik ind til der ikke er mere af den første rulle Baby uld. Strik derefter 2 cm neon og fortsæt med en ny rulle babyuld indtil du har brugt i alt 3 ruller, luk af.
Herefter skal du sy halsedissen sammen til et rør med en rest Baby uld med en uldnål. Læg arbejdets ender ved siden af hinanden og sy det sammen. Læs om sammensyning her.

Det færdige arbejde:
Halsrøret måler 35 cm i bredden og 70 cm i længden.
Alt efter smag og behag kan du både gøre det længere, bredere, bruge andre garntyper, tykkelser og farver.

God fornøjelse :)

6 kommentarer:

  1. JEG ELSKER NEON STRIBEN!! det gør bare så stor forskel!!

    rigtigt flot! skal jeg lave en dag, hvor der er flere timer i døgnet :p

    SvarSlet
  2. Hvor er det smart Jenny!

    Jeg kan se at du har valgt at have reklamer under dine indlæg. Jeg har nogle spørgsmål, jeg tænkte at måske kunne svare på. Gider du at skrive til mig på stihj@sol.dk

    Kh. Stine

    SvarSlet
  3. Svar
    1. Tak! Du er verdensmester i at skrive kommentarer, der får mig til at smile :)

      Slet

Skriv en kommentar, så bliver jeg glad :)