lørdag den 18. februar 2012

Nu med iPhone 4s

Jeg er lige som så mange andre også meget forelsket i min nye iPhone 4s, jeg har simpelthen fået æblepest. Det nye køb har simpelthen gjort, at jeg ikke har gidet ret meget andet end at sidde og lede efter apps, tage billeder, spille spil mv.
Jeg kan kun anbefale iPhone. Den er superhurtig og ekstremt nem at betjene, og så er den bare lækker at se på.

Men en iPhone er ikke for alle. iPhone er for dem, der vil have, at det virker fra start, og at man ikke skal hente alle mulige ordbøger og ændre i mange forskellige instillinger før man får det, man vil have. Herudover er det for dem, der gerne vil betale ekstra for at være med på beatet.
Uden at støde nogle kan man sige, at iPhone ikke er for elektroniknørder, der er superdygtigt og gerne vil sidde og fifle med indstillinger ala min mors mand.

Jeg har valgt at putte invisible shield på front og bagside, det fungerer supergodt og er usynligt.
Herudover har jeg valgt et cover, som dækker kanterne. Begge dele er købt på CDON, hvor man forøvrigt kan handle fragtfrit for tiden. Er glad for resultatet. Den er beskyttet, men den har alligevel beholdt det simple look.



Min iPhone er så cool, at den spejler sig i himmelen ;)


fredag den 17. februar 2012

DIY: Makronmuffins

Tænk at en ferie kan gøre, at jeg kommer helt ud af min gode vane med at skrive indlæg hver dag :) Til gengæld har jeg oplevet en masse i ferien, som jeg kan skrive om.

Jeg er virkelig gået til makronerne i dag! Jeg har fået lavet et par blogindlæg, lavet forberedelsen til næste uge helt færdig! (Så har jeg brugt 8 timer på arbejde i denne ferie i alt.) Jeg har været til træning, handlet ind og lavet makronmuffins og klokken er kun 14.10 nu mens jeg skriver indlægget. Nu skal der blogges og strikkes.

I aften skal jeg i biffen sammen med en veninde, det glæder jeg mig meget til. Vi plejer at se hinanden ret meget, men det er blevet til for lidt på det sidste, så det bliver rart.

Onsdag efter ferien er det min tur til at have kage med i kageklubben på arbejdet. Og heldigt nok kom min søster og jeg for ikke så længe siden til at snakke om de gange vores mor har bagt makronmuffins. Det er blevet til en del, og derfor er makronmuffins noget, der minder mig om min barndom. De er nemme at bage og nemme at cykle med, så derfor er det den kage valget er faldet på.

Jeg vil nu dele en meget gammel og god opskrift på mokronmuffins med jer.


DIY - med visuel opskrift: 

Opskrift på ca. 50 makronmuffins

6 æg
600 g sukker
250 g smør
250 g mel
200 g makroner

Smør smeltes, afkøles.
Æg og sukker piskes sammen.
Mel og knuste makroner blandes.
Smør og mel tilsættes skiftevis æg- og sukkerblandingen.
1 spsk dej i hver bageform.
Bages ved 200 grader indtil de er lysebrune (mellem 10 og 22 min afhængig af hvilken oven man har)


Smør smeltes og afkøles herefter

Æg og sukker piskes sammen

Makronerne bliver knust i en plastikpose

Herefter blandes de knuste makroner med mel

Og tadaa dejen er færdig

Kageforme stilles frem

En spiseskefuld dej puttes i hver form og nu bages de lækre makronmuffins

Den pæneste

Et udsnit

Dem alle minus to, der er blevet prøvesmagt


tirsdag den 14. februar 2012

Give away

Lige om lidt bliver det afsløret, hvem der har vundet min første Give away. Jeg takker alle, der har deltaget! Det er så dejligt, at I har villet være med! Jeg er træt af, at jeg ikke har 27 strikkebøger, så I allesammen kunne få en.

Jeg håber I alle er klar på at være med i min næste Give away sidst i februar, når min blog bliver et år gammel :) En Give away, jeg tror mange vil være interesseret i!

Jeg har fået min kæreste til at trække en vinder med hovedet drejet helt væk fra skålen og med helt lukkede øjne.
Her er lidt billedspam for at trække spændingen lidt ;)



Kaffe skal der til!


Saks skal der til!


Papir og kuglepen skal der til!


Min fine skål skal der til!

 
Min kærestes hånd skal der til!




Og nu til vinderen af min første Give away!

Vinderen er......(trommehvirvel).......!:


...


...


...




Christine med bloggen "Deer In Street Lights"

Mange gange tillykke med præmien Christine! Håber din mor bliver glad :)

Send mig en mail på: jennysiers@gmail.com med din adresse :)



mandag den 13. februar 2012

Pros and cons

Jeg overvejer stærkt at købe en hvid iPhone 4 s 16 GB.

For:
  1. Det kunne være fedt at være med på beatet
  2. den er bare smart
  3. Den skal prøves
Imod:
  1. Den er vildt dyr
  2. den kører ikke med android, som jeg er vant til
Ind til nu har jeg været en HTC pige. Men min HTC Wildfire, som jeg har haft det seneste år, skranter gevaldigt og jeg kunne godt tænke mig at prøve noget nyt, selvom jeg længe har sagt det modsatte. Jeg synes ikke jeg vil købe en HTC Wildfire s, da den minder for meget om den jeg har i forvejen, og så tænker jeg at prøve noget helt nyt.



Jeg har tænkt mig at købe den hos 3 mobil,
da jeg her får mest forbrug med i pakken og ikke skal betale ekstra for noget.



Hvad siger I? Er jeg HELT på gale veje? Eller er jeg på rette vej?

Kom og vær med! Sidste chance!

I dag er det sidste chance for at være med i min fantastiske give away :)

Der er endnu ikke ret mange med, så chancen skulle være rimelig.

Klik her for at være med!


Billede lånt her.

lørdag den 11. februar 2012

Sødt og blødt

Jeg har ledt og ledt og ledt efter opskrifter på nettet. Lederiet sluttede brat, da jeg fandt denne strikkebog i Føtex for kun 59 kr. Jeg tænkte, at det måtte jeg straks dele med jer andre.

Men Lene var lidt hurtigere end mig til at få det gjort, men jeg vil nu alligevel vise jer den. Jeg har allerde strikket en babyting fra bogen og jeg glæder mig rigtig meget til at vise jer det i foråret.

Jeg vil så gerne lave nogle barselspakker med lidt forskelligt i og gerne i bomuldsgarn, da babyerne er forårsbørn, så det må ikke blive for varmt. Jeg er endnu ikke helt færdig med at finde på, hvad det skal være. Hvis I har nogle idéer på nem babystrik, så tager jeg imod dem med kyshånd.




torsdag den 9. februar 2012

Vinterferien står for døren!

Det fejrer jeg med en kop hurtig varm fairtrade kakao og en lille sandwich med honning mums. Nu venter jeg på at Beverly Hills begynder, så jeg rigtig kan sidde og slappe af.

Da en strikkepind på mystisk vis er forsvundet, så jeg ikke kan komme videre med babystrikken, tager jeg fat på et gammelt projekt, som jeg håber bliver færdigt til sommer.

Før eller siden må jeg rejse mig fra sofaen og gå over i FItness World.