torsdag den 29. november 2012

Thomas Cook

Kom som sendt fra himlen, da vi flyttede. Vi havde ingenting, der duede til induktion. Men takket være Føtex det troede jeg aldrig, jeg skulle sige  har vi nu fået billige fine gryder og pander :)

Dejligt med positive tanker på en ret grå dag i flere betydninger.


tirsdag den 27. november 2012

HJÆLP... Kan det virkelig passe?

Når jeg vil uploade et billede her på bloggen, får jeg teksten:


"Ups! Du er løbet tør for lagerplads. Du bruger i øjeblikket 100 % af din kvote på 1 GB for fotos. Opgrader lagerplads
Fotos gemmes på din Picasa Webalbum-konto og inkluderes i din gratis kvote på 1 GB for fotos. Ekstra lagerplads, du køber, deles mellem adskillige Google-produkter og føjes til din gratis kvote. Få flere oplysninger"

Er der nogle af jer, der er løbet ind i dette problem før? Eller andre der ved, hvad jeg kan gøre?? 


mandag den 26. november 2012

Når man er sart

Ja, med et helt nyt hus følger mange bekymringer om ikke at ødelægge noget eller lave mærker eller ridser.

Egetræsbordpladen på køkkenøen er noget helt særligt for mig, da den altid har været en del af mine drømme om fremtiden, derfor skal den passes på.

Hvad er bedre til det, end et stort dejligt skærebræt fra IKEA til ingen penge :)

Jeg elsker træ, gad vide om det er moden der præger mig?







søndag den 25. november 2012

Liberty stjerner

I Søstrene Grene kan man til billige penge købe disse enormt fine stjernestrimler.

Jeg kunne ikke vente med at lave et par stjerner, hvor alle mønstre er repræsenterede, selvom jeg godt ved, at det er alt for tidligt!

Men det er nu stjernestrimlerne er der - så se at få dem købt, hvis I også synes de er fine :) jeg tror, jeg køber en pakke til næste år, hvis nu de går i stykker :)

Jeg tænker, at de kan bruges som vinduespynt, juletræspynt og evt. i en juleuro.








Ihh hvor jeg glæder mig til lyse forårsbilleder.
God søndag aften.

tirsdag den 20. november 2012

Mit største juleønske

Jeg ønsker mig en simpel symaskine, der er god til prisen.

Jeg har, efter at have set så mange flotte syede ting her i blogland, besluttet mig for at ønske mig en symaskine eller købe en, hvis ikke jeg får en. Jeg vil så gerne lære at sy og jeg tror, at jeg i en alder af 27 endelig har fået tålmodigheden til det.

Men hvilken symaskine skal jeg ønske mig? Det spørgsmål håber jeg, at I kan hjælpe mig med her i blogland.


mandag den 19. november 2012

Hvornår bliver et nyt hus et hjem?

Det samme sted, som jeg fandt tallerkenrækken, fandt jeg også en gammel brun 4 liters syltekrukke. Den havde ventet på mig.

Nu har den kedelige og upersonlige blikspand veget pladsen til fordel for den fine glaserede lerkrukke.

Det glæder mig at få nogle gamle ting ind i det nye hus. Når det nye og det gamle står sammen går det hele op i en højere enhed og så kommer charmen og det personlige frem og inden længe, kan vi kalde vores nye hus for et dejligt hjem.

Det hjælper også på det, at vi nu har fået TV og internet :)











søndag den 18. november 2012

Er det mon lidt for tidligt...?

... Nej, på Mors hvor jeg kommer fra, spiser man endda æbleskiver til Sankt Hans.

Jeg synes, at det passer godt på en lidt grå dag i November, hvor julestemningen er begyndt at pible frem :)







lørdag den 17. november 2012

Et nyt møbel

Min kæreste og jeg har købt et helt nyt hus sammen. Det har været en lang og hård proces. Men nu, hvor vi sidder i huset og alt næsten er faldet på plads, er det en superdejlig fornemmelse og bøvlet er næsten glemt.

Jeg ville ønske, at jeg havde haft overskud til at gøre som Susan med bloggen Susans drømme. Hun skriver løbende indlæg om byggeprocessen. Det synes jeg er sjovt at følge med i.

Det hele går fremad. I torsdags fik vi vores eget el. På mandag får vi tv og internet og i dag har vi fået denne fine tallerkenrække.