tirsdag den 29. marts 2011

Uglen er færdig

Ja, det blev en pige :)

Jeg tror uglen skal hedde Ulla - Men jeg er i tvivl om, hvor meget, jeg synes, den ligner en ugle. Hvad synes I?

Uglen Ulla


Jeg har primært fået inspiration fra
Jeg har primært fået inspiration fra denne bog

Men jeg har også fået inspiration fra Fru Øvig, hvad angår uglens øjne.

søndag den 27. marts 2011

En eftermiddag på travbanen

I dag har min kæreste og jeg 2 årsdag. Den har vi brugt på at spise dejlig morgenmad, gået en tur ved stranden i det gode vejr efterfulgt af frokost i restauranten på Travbanen. Det var en rigtig god og sjov oplevelse. Jeg har aldrig været på en travbane før, så derfor ved jeg heller intet om at spille på heste, men jeg spillede på, at nr. 8 "Pixi Speed" ville komme blandt de bedste 3, men den blev desværre nr. 4. Pina Colada Day blev nr. 1. De har de skøreste navne. Jeg valgte den hest, som jeg syntes havde det sejeste navn. På det sidste billede kan man se skyggerne af min kæreste og jeg - et bevis på, at jeg vi var der. Det har været en god dag, men den er ikke slut endnu. Der er stadigvæk resten af eftermiddagen og aftenen.  


lørdag den 26. marts 2011

Mit humør i farver

Nu har jeg brugt det meste af min lørdag på at være træt efter at være kommet alt for sent i seng fredag og skrive ansøgning til DPU og til Aarhus Kommune. Da det hele så er sendt, viser det sig, at jeg er kommet til at skrive "Lørdag den 25. marts" på ansøgningen til Aarhus Kommune - jeg ville ønske, at jeg aldrig havde opdaget det. Nu kan jeg så lave lige, hvad jeg har lyst til, men min hjerne kan ikke mere. Der er helt sort og gråt, dog med tegn på lys forude. Jeg tror jeg går i seng.



Mit humør i farver af Jenny Siersbæk Nielsen

fredag den 25. marts 2011

Genbrugsfund

På vej hjem fra mit arbejde, ligger der 4 genbrugsbutikker og af og til gør jeg et stop forbi. De havde mange fine ting. Jeg valgte at tage tre ting med hjem. Et fint fad, en bog om indendøres lege om et stykke stof.

Jeg måtte bare have dette lille fine fad med hjem. Det er malet i 1974.
Det er knap nok brugt, og det synes jeg er ærgerligt! Man kan bruge det til pælæg, til småkager, til jordbær, som man har trukket over med chokolade og konfekt. Altså kan man bruge det hele året rundt.
Jeg fandt også dette stykke stof. Det er mit første retrostof.




Jeg fandt også denne bog om indendørs lege fra 1965. Den er sjov at have, især for en skolelærer for mig. Jeg har en idé om, at lege sjældent bliver forældede. Så mom ikke jeg kan finde nogle lege, som jeg kan lærer min klasse. 

tirsdag den 22. marts 2011

Sofus Skildpadde med fornyet energi!

Nedenfor kan I se min fornyelse af min skildpaddenålepude lavet af filt. Den er nålefiltet med filt fra "Huset" (dengang det fantes). Jeg er lidt træt af, at jeg kun fik taget et billede af skildpadden fra oven, for så kan man ikke se de største forandringer. Jeg har givet min skildpadde et nyt lag filt overdet hele, så han fik et friskt pust. Herudover har jeg givet ham et større hoved, så han ser klogere ud og knap så meget ligner en slange (jeg hader slanger). Desuden har han fået en større mund, så han ser gladere ud og et par nye større øjne, så han tilmeld ser sød ud!
Jeg elsker bare at sidde med sådan noget håndarbejde i sofaen om aftenen. Jeg tror det er det, der er galt med en symaskine - man kan ikke på samme måde hygge sig med det, det er langt mere bøvlet! Har jeg ret?

Før



Efter

Efter - som nålepude

søndag den 20. marts 2011

Botanisk have

Det er ikke længere kun erantis og vintergækker, der blomstrer! Nej der er endnu flere. Se billederne nedenfor fra min eftermiddagstur i Botanisk have.







Oprydning

Før-billede
Efter-billede
Det er SÅ dejligt at få styr på sine ting, og det er som om, at får man styr på sine ting, får man også styr på sit sind. Jeg rydtede op i mange skuffer! Jeg mangler dog stadigvæk tøjskabet, men det blev en alt for stor mundfuld oveni forkølelsen. Men jeg har et "flot" før-billede, som i må se senere sammen med et efter-billede. Desuden fandt jeg mange ting, jeg ikke vidste jeg havde, og det er det bedste! Jeg opforderer hermed alle til at få styr på sine ting og dermed også sit sind.

Hvor belejligt!

Ja i går fandt jeg disse meget fine ugle lommetørklæder og i dag er jeg snotforkølet! Hvor belejligt!

Ugleservietter

Påskepynt

Ny fin påskepynt! Jeg så dennne fine påskepynt på Karen Klarbæks verden . Tjek hendes blog! Den er fyldt med inspiration og gode idéer. Jeg var så heldig at støde på denne fine påskepynt på shopping med min søster. ¨


Fra syning til nålefilt

Ja, min søster og jeg kom i gang med at sy på hendes symaskine. Jeg havde besluttet, at vi skulle sy et strikkepindsetui. Der var en del fejl på vejen, og nu på halvvejen, gider jeg ikke rigtig mere, og symaskinen står her pakket ind i to lag! Så var jeg åbenbart ikke moden nok til at sy alligevel? Jeg er optimist og regner med, at jeg i løbet af næste uge kommer i gang igen.


Søsters symaskine

I dag vil jeg gå i gang med at nålefilte. Det er længe siden jeg har arbejdet med filt. Jeg startede med at arbejde med filt, da jeg gik på efterskole, og det er også der, jeg har købt mine tre filtenåle :)
Jeg har købt ny filt i flotte klare farver, men mon ikke jeg også får brugt noget af mit gamle filt, jeg købte på "Huset" for efterhåden længe siden. Jeg var så heldig, at jeg kunne få lov til at komme og blande en pose filt i mange farver. Når man nålefilter, er det sjovest med lidt filt i mange farver i stedet for meget filt i få farver.

Ny filt - i flotte farver
Gammelt filt - næsten som et Asger Jorn maleri
God søndag :)

fredag den 18. marts 2011

Endnu et hæklet dyr er født - Geo Giraf

Ja det blev en Giraf, og han skal hedde Geo! I bogen, hvor opskriften er, stod der, at det blev en pige, og at hun skulle hedde Gurli, men det blev det ikke! Mine bamser er ALTID drenge ;).
Jeg er godt tilfreds med resultatet og synes også han er meget meget sød :) Se ham nedenfor:

Geo Giraf forfra

Geo Giraf forfra igen

Geo Giraf fra siden

Geo Giraf bagfra

Alle mine veninder, alle mine veninder, alle mine veninder

I går aftes mødtes jeg med mine dejlige seminarieveninder i "Lærerindernes hyggeklub", det er altid hyggeligt og dejligt. I går solgte vi brugt tøj til hinanden :) eller det vil sige, at det kun var en af os, der havde noget tøj at sælge - nemlig Kamomilla-vanilla. Jeg fik købt mange gode ting:

En fin ny nederdel

To dejlige tørklæder

En sort kjole, som jeg kommer til at bruge meget

To nye tasker, en sølv og en guld

torsdag den 17. marts 2011

STOFRESTER

Jeg har besluttet mig for at lære at sy. Jeg har tidligere (stadigvæk nogle gange) været utrolig utålmodig hvad angår syning på maskine (med mere), og det endte altid med at  jeg skældte symaskinen ud, så enten min mor eller søster måtte overtage. Men nu har jeg besluttet, at jeg må være moden nok nu ;).
Derfor har jeg været ude og lede efter stofrester, for jeg vil ikke give mig ud i et alt for stort projekt til at begynde med. Lige nu handler det om at få en succesoplevelse. Jeg tror det ender med, at jeg syr et etui til strikkepinde. Jeg blev meget inspireret på Filihunkats blog - hun laver nogle enormt smukke etuier til hæklenåle. Men sådan et vil jeg ikke lave, da jeg stadigvæk på at vinde hendes give away :)

Stofrester kan klart anbefales til små projekter, halv pris!

Knapper

Jeg cyklede forbi den genbrugsbutik, som min far altid tog mig med hen til, da jeg var barn :) Jeg cyklede også hen og besøgte to andre genbrugsbutikker, men det er altså ikke det samme. Fra nu af, vil jeg besøge førstenævnte genbrugsbutik noget oftere :)

Denne gang fandt jeg disse knapper, og skålen som knapperne er i - 10 kr. Jeg er altid vokset op med et stort glas fyldt med knapper, så det var meget nostaligsk at købe så mange sjove og forskellige knapper :)



 
Hav en god torsdag - en af de bedste dage i ugen :)

onsdag den 16. marts 2011



Et lille debatindlæg herfra.

Hvad støver I op i genbrugsbutikker?

Jeg overvejede at tage på en genbrugsturné her i Århus ... men jeg kom til at tænke på, at jeg ikke ved, hvad jeg skal lede efter.

Jeg håber, I kan hjælpe mig :) ?
  


  

tirsdag den 15. marts 2011

Xylofon eller bambus strikkepinde?

Det kunne ligne en xylofon, jeg havde taget med hjem fra skolen, men nej, det er mine nye rundpinde, strømpepinde og strikkepinde. Jeg har været så heldig at finde dem i Netto! De var superbillige og meget lækre. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med at bruge dem. Hvis I er heldige, kan det være, der er flere tilbage.

De små glæder

På min gåtur i botanisk have og på Trøjborg sammen med min dejlige kæreste, tog jeg disse billeder af den fantastiske natur! Nu kan det ikke var længe før alt står i fuldt flor!


Blær!

Ja, det var mig, I så løbe en tur i morges kl.7.10! Jeg løb 6,7 km - gennem universitetspaken, langs kirkegården, ud i skoven, forbi en skole, og tilbage til universitetsparken!

Jeg er stolt. Jeg har aldrig løbet så tidligt om morgenen før.

Og lige nu står mine løbesko ude på måtten foran døren, ved siden af min nabos løbesko, så alle kan se det :)

søndag den 13. marts 2011

Mit første hæklede dyr - Flemming får

Her er mit første får, jeg har hæklet! Det er virkelig sjovt, og nemt! Det kræver dog snilde, og at man gider at tælle :)

Fåret er lavet af sort og hvidt stømpegarn, 40% uld og 60 % acryl.

Jeg er super super stolt :)



lørdag den 12. marts 2011

Når foråret flytter ind

Når det bliver marts kan jeg næsten ikke vente til det hele springer ud og naturen igen bliver grøn og smuk! Derfor køber jeg blomster og løg, så jeg ikke behøver at vente så længe. Så kan jeg se dem vokse dag for dag, og det gør følelsen af liv og forår stærkere :)


fredag den 11. marts 2011

Mine gamle hæklebog

Nu er materialerne parat, og så er det på tide at finde min gamle hæklebog frem.

Så er der dømt håndarbejde!

Hæklede dyr og flag! Det er mine nye projekter! - Det kan godt være at ponchoen og strømperne kommer til at ligge lidt. Jeg er simpelthen blevet så optaget af at ville lære at hækle flag og dyr! Nedenfor kan I se, resultatet af den store indsats, jeg har gjort for at indsamle materialer i går i 3 forskellige butikker :) ... og også lidt jeg havde i forvejen.

... Men det er godt nok begrænset, hvad jeg har. Jeg har ikke lavet håndarbejde og kreative ting i meget lang tid. I hvert fald ikke ikke projekter, jeg har haft tid til at afslutte :)

Derfor har jeg også måttet købe helt grundlæggende ting, for at kunne arbejde med håndarbejde og være kreativ :)

Se billederne her :)


Et billede af en lækker ækologiske bomuldsgarn, der er købt for kun 15 kr. i Netto.
 

Indkøbt garn i mange forskellige  farver i acryl og uld til mine små hæklede dyr


Lækkert bomuldsgarn i dannebrogsfarver til mine små flag


 

Fyld til mine små dyr, filt til øjne og forskelligtfarvet tråd
 

Alle mine nye ting, der er grundlæggende for håndarbejde: Tekstil saks- og lim, stoppenåle og synåle.
Og så to nye hæklenåle til mine hæklede flag og dyr

Hobbyfilt til diverse zebrastriber, girafpletter, kopletter, øjne mv.
  

tirsdag den 8. marts 2011

Hæklede firkanter

Mens jeg var inde på saxo.com for at bestille bogen "Hæklede dyr" faldt jeg over denne lille bog: "Hæklede firkanter" til kun 50 kroner. Så den måtte jeg bare eje.


Jeg glæder mig til at se, hvilken glæde jeg kan få af den :) det jeg skal have ud af den, er at finde ud af, hvordan man på den pæneste måde kan sy eller hækle firkanterne sammen. hvis der er nogle, der ved hvordan, så sig endelig til?