Viser opslag med etiketten Natur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Natur. Vis alle opslag

tirsdag den 5. februar 2013

Endelig erantis

I weekenden gik jeg en længere tur med en veninde og under mange hækle spirrede det frem med erantis - endelig! Eventyrligt dejligt!



torsdag den 24. januar 2013

Sundhedstip # 4 - en skøn cykeltur

Jeg har cyklet enten til eller fra arbejde i denne uge. I dag var dagen, hvor jeg cyklede både på arbejde og fra arbejde = 24 km!

Det bedste sundhedstip jeg kan give er derfor: cykel når du kan.

Nedenfor kan du se nogle billeder fra turen hjem. Jeg elsker naturen, jeg skal igennem. Det er terapi for krop og sjæl.

I denne uge er det blevet til i alt 60 km på cykel og 1855 kalorier.















tirsdag den 22. januar 2013

Isskulpturer med lys - DIY

Min mors mand sendte for et par dage siden et billede af nogle flotte isskulpturer med lys i. Han forklarede mig fremgangsmåden og wupti, nu har jeg også to smukke isskulpturer med lys i udenfor. Idéen har han fra DMI's nyhedsbrev.

DIY:
Man fylder et par plastikbøtter med vand og sætter dem udenfor natten over. Når de ikke skal stå ret meget længere ude end en nat og en formiddag, skyldes det, at toppen af bøtten fryser først, og at bunden fryser til sidst. Derfor kommer bunden til at fungere som et hul til et lys, når det overskydende vand skylder ud i vasken.

Når bøtterne er delvist frosset til, henter man dem ind og vender dem ud i vasken. Man vender isklumpen om igen, og man kan nu se et fint hul, hvor der lige kan være et lys. Nu er de klar til at blive placeret udenfor inden de smelter inde i varmen.

God fornøjelse!





















tirsdag den 10. april 2012

En snegl...

... på vejen er tegn på regn i Spanien. Jeg skal køre slalom på vej hjem fra arbejde for ikke at køre dem ned på cykel, som så mange andre før mig allerede havde gjort.

Jeg synes det er hyggeligt med snegle, de fortæller om årstiden og om vejret.

Det har været noget gråt vejr i dag. Trist er det faktisk ikke. Det er hyggeligt! Og så ved man, at det hjælper foråret på vej med lidt regn.

Det har været en skøn dag fyldt med glade nye ansigter på skolen og nogle gode længere telefonsamtaler.

tirsdag den 3. april 2012

Solnedgang

Der er ikke noget flottere end solnedgangen ved Vesterhavet. Det er en god måde at slutte dagen på at gå ud og se dagen forsvinde og aftenen begynde.


søndag den 11. marts 2012

Sådan kan du få en dejlig oplevelse :)

Weekenden har været fyldt op med dejlige og afslappende oplevelser. 

I morges gik min kæreste og jeg Brabrandsøen rundt - en god lang tur på knap 10 km. Kæresten er nu taget til spinning, mens jeg nu sidder med en lidt dårlig samvittighed over ikke at være taget med, men jeg er ikke helt på toppen og vil gerne være frisk til arbejde og Body fit i morgen (der var undskyldningen).

Jeg får en følelse af lykke af at befinde mig i naturen. Dufen er anderledes, og der er på en eller anden måde højere til himlen og friheden er større. Alt hvad der hedder hverdag og dårlige tanker forsvinder på en måde.






På vores vej oplevede vi noget, der minder mig om en gammel børnesang. Jeg kunne ikke lade være med at tage et billede. Så hvis katteejerne bliver sure, må de lige give en meldning, hvis de ser det her:





søndag den 19. februar 2012

Når vinteren er smukkest

I starten af vinterferien var jeg i Haderslev for at besøge mine to søskende, min far og hans kone. Det var rigtig hyggeligt. Vi spiste god frokost, kanelstang, og så skulle vi ellers ud og forbrænde alle kalorierne på en gåtur ved vandet.

Her er nogle af de fantastiske billeder fra turen.








I morgen starter hverdagen igen med alt hvad dertil hører. Efter en ferie gør vi ofte op, hvad vi kunne tænke os, der blev bedre. Herhjemme vil vi sørge for at få mere struktur, så hverdagen bliver mere overskuelig. 

søndag den 15. januar 2012

10 dejlige billeder fra Risskov

Kold næse og lår, varme røde kinder, der kun bliver forstærket af stearinlysenes varme.

Det er så dejligt at gå tur i skoven på en smuk søndag som i dag. Skoven er fyldt med glade mennesker, der tydeligt forestiller sig, at det er ved at blive forår.

Noget af foråret er her allerede, dog lidt for tidligt.

En gårtur alene er terapi for mig.

Man skal nyde det gode vejr, mens det er der.


Smukt, men tidligt


Godt på vej


Aarhus havn


Trækroner


Faldet


På broen


Klatring


Kig til højre


Kig til venstre


Smukke hvide duer, der blev sluppet fri, da jeg gik forbi.
De viste sig sidenhen at være Claus Dalbys smukke duer.

lørdag den 14. januar 2012

Kajkage med udsigt

I dag har været helt fantastisk! Min far, lillebror og lillesøster tog turen til Aarhus for at besøge min anden søster og jeg. Vi spiste sammenbragt frokost hos min søster, hvorefter vi tog ned i byen for at shoppe lidt. Der fandt jeg noget tapet, som jeg senere skal bruge til lidt pynt til vores ret kedelige gang :) mere om det senere.

Herefter tog vi tog Risskov på nostalgitur. Min familie flyttede fra Aarhus for et godt stykke tid siden og så er det rart, at vi kan genopleve nogle ting sammen, som vi engang plejede at gøre.

Derfor parkerede vi bilen i det gamle Risskov helt nede ved vandet, købte en kajkage ved bageren, som vi tog med ned til vandet og nød udsigten. Derefter gik vi en tur blandt de store flotte huse og drømte os langt langt væk.







 Nej hvor jeg elsker mit nye kamera. Det sidste billede er taget i næsten mørke uden blitz og alligevel så klart!

Husk at deltage i min give away :)

God lørdag til jer alle :)

mandag den 9. januar 2012

Natur mod forkølelse

Jeg har længe været forkølet, nærmere bestemt siden efterårsferien!

Jeg har efterhånden mange midler mod forkølelse, men den bedste til dags dato er Echinaforce dråber, eller som jeg kalder dem: "Græsdråber" - ja, de smager af græs.

Jeg har den senste tid trappet gevaldigt op, og det har hjulpet. Jeg har besluttet at tage dem et godt stykke tid, helt indtil jeg er sikker på, at forkølelsen er helt slut.

Nedenfor er en lille del af naturen, som jeg bruger i en behandlet eller i en ubhandlet udgave for at undgå forkølelse eller for at få den til at stoppe.



Rød solhat
Kamille
Honning
Hvidløg
Ingefær
C-vitamin
Vand