torsdag den 29. september 2011

Ahaa nu forstår jeg min far :)

Nu skal I høre en lille anekdote fra min barndom, jeg har genfortalt mange gange :)

" Det var fastelavn, og jeg var 5 år gammel. Min mor havde været i gang med at sy verdens mest besværlige kostume til mig. Jeg skulle være en lilla kylling. Min mor syede en helt masse lilla frynser på en lilla trøje, som jeg skulle have på. Herudover skulle jeg selvfølgelig have et næb. Det blev lavet af rødt pap og skulle dække både mund og næse. Det bevirkede, at luftvejene var en smule blokkerede. Det var en varm fastelavn. Men der kom noget godt ud af det. Jeg vandt rent faktisk prisen for årets mest besværlige kostume, som bestod af en pakke Twist-chokolade!"

Der skete desværre det, da jeg vågnede næste morgen, at mine Twist var væk!! Det viste sig, at min far havde spist dem alle sammen!

Siden jeg var 5 år gammel, har jeg brugt det imod min far!

I mandags på min 26 års fødselsdag gav min far mig en kæmpe pose Twist - en XXL-pose. Altså en Twist-pose med renter :)

Efter at have haft Twist-posen i en uge, er alt chokoladen næsten væk. Så jeg kan faktisk godt forstå, at min far ikke kunne lade være med at spise dem allesammen.







;)

1 kommentar:

  1. Ja det er FARLIGT at have Twist i huset. De skal gemmes godt væk ellers bliver de spist.

    Jeg fandt rent faktisk en pose Twist i klædeskabet i sidste uge. De blev gemt sidste jl, for at vare længere. Og nu er de næsten spist... Hvorfor pokker tog jeg dem frem fra gemmeren??

    SvarSlet

Skriv en kommentar, så bliver jeg glad :)