- Beretning fra det virkelige liv
For snart længe siden, havde jeg en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Det var fredag eftermiddag, jeg skulle besøge min far i Haderslev.
Jeg skulle tage en bus kort efter arbejde. Arbejdet havde været hårdt, så jeg var træt og sur.
Da jeg ventede på bussen, stod der flere forskellige mennesker og ventede sammen med mig. Der stod nogle piger og snakkede og var glade for, at det var weekend. De var på vej ned i byen for at shoppe. Så stod der nogle mennesker, jeg ikke husker, da jeg allermest havde den midaldrende kvinde i sigte, der sad på bænken i busskuret. Hun var overvægtig, havde nattøj på og stod ved en rollator.
Jeg overvejede, om hun selv kunne komme ind i bussen? Jeg slog tanken væk og tænkte i stedet: Hvis ikke hun kan komme ind i bussen selv, så må der være nogle andre, der kan hjælpe, det behøver ikke altid være mig, der skal komme andre mennesker til undsætning, når de har brug for det. Jeg orkede ikke.
Da jeg havde fundet en plads i bussen og kiggede ud ad vinduet, så jeg kvinden med rolatoren forsøge at komme ind i bussen. Det lykkedes hende ikke. Det eneste der var tilbage, var hendes fortabte udtryk i ansigtet. Ingen hjalp hende. Hun var alene. Helt alene.
 |
| Billedet er lånt her. |