tirsdag den 31. januar 2012

Kom godt i gang med Zendoodle

Jeg har længe undret mig over, hvad det der Zentangle, Zendazzel eller Zendoodle er.

Mange steder er jeg blevet henvist til videoer, hvor der sidder en og tegner en zendoodle (som jeg har valgt at kalde dem). Det har givet mig et rigitg godt billede af, hvad zendoodle går ud på, men jeg har alligevel manglet lidt viden.

Som den gode billedkunstlærer jeg er, har jeg undersøgt feltet og har fundet viden forskellige steder; via videoer, blogs, wikipedia og min røde engelskordbog fra Gyldendal. Men alligevel er det så nyt, at jeg ikke kan finde en beskrivelse af en ensrettet metode. Der er heller ikke enighed om navnet.

Derfor har jeg måttet finde ud af det selv forskellige steder fra.

Gyldendals røde:
  • Doodle; vb. "Sidde og tegne kruseduller (mens man keder sig). sb. Kruseduller."
  • Tangle; vb. "Sammenfiltre, indvikle, være (,blive) indviklet. sb. sammenfiltret masse, forvirring, vrede, ueninghed, strid."
  • Dazzle; vb. "blænde: forblinde. sb. blændende skin."

Wikipedia:
  • Zen betyder meditation og kan findes inden indenfor Mahayanabuddhismenn, som er udbredt i Kina, Japan, Vietnam og Korea. Zen lægger vægt på meditation som et redskab for at opnå indsigt og opmærksomhed. En central ide er at opnå opmærksomhed ved at dyrke frem en sindstilstand af umiddelbar tilstedeværelse uden at filtrere indtrykkene intellektuelt.

Blogs:
Derudover er der rigtig mange blogs, der beskæftiger sig rigtig meget med denne teknik. Følg nedenstående links og gå på opdagelse i en stor verden fyldt med Zendoodles:

Youtube:









Sådan gør du:
Zendoodle er en kunstart, der bliver brugt til meditation, terapi, afslapning og afstressning. Tegnearten er stærkt inspireret af "telefontegninger" - tegninger, der bliver tegnet, mens man snakker i telefon, er i skole, er til møde - hvor man keder sig. Mange tegner, mens de ser TV eller hører musik.

Nogle Zendoodletegnere har en bog med blanke sider, de tegner Zendoodle i. De starter ofte med at tegne en prik i hvert hjørne af papiret, hvorefter de danner en firkant ud fra prikkerne.
Herefter tegner de nogle grundlæggende streger, som der herefter tages udgangspunkt i.
Nu er det udelukkende hjernen, der skal slås fra og hænderne og øjnene, der skal begynde at tegne sjove mønstre og figurer. Der er ingen regler og grænser.

Har I noget at tilføje eller rette, skal I være velkomne - det her indlæg handler om at blive klogere.

Zendoodles til inspiration:

Billedet lånt på Trines blog Søhesten

 Billedet lånt her

Billede lånt her
Billede lånt her

Billede lånt her

Mange tak til Liv med bloggen min skæve vinduesplads til verden for inspiration til dette indlæg.


Nu er der kun en ting at gøre - kom i gang med Zendoodle.
Og det vil jeg nu :)

8 kommentarer:

  1. Jeg har faktisk også prøvet det her. F. eks. tegnede jeg på en sten - og resultatet blev ret sjovt.

    SvarSlet
  2. Cool indlæg Jenny. Sejt at du sådan undersøger og tjekker ud. Jeg er typen der bare kaster sig ud i det istedet :) og så mærker efter... men nu har jeg også lært noget nyt gennem dit indlæg.
    Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle gange er det også det bedste! Bare at kaste sig ud i det!

      Slet
  3. Jeg har også kigget meget på det. Man kunne godt lave et sjovt undervisningsforløb med det, hvor eleverne hørte roligt musik imens de "doodlede". Hvis du forsøger dig med det, må du meget gerne fortælle om det. Jeg skal have billedkunst som linjefag næste år, så kunne man jo prøve det af i en praktik...

    SvarSlet
  4. dejligt at du lige viser nogle anderledes eksempler på zentangler end dem der går rundt i de gængse blogs- hvis du kigger her http://enafdagene.blogspot.com/p/mit-moodboard.html kan du se et eksempel jeg fandt på et tidspunkt som jeg synes er superflot. Fedt at du måske tager det med i undervisningen der er bare så mange muligheder og man kan jo tegne og kopiere og farvelægge i forskellige udgaver og meget mere..

    SvarSlet
  5. Mange tak for alle jeres dejlige kommentarer! Skønt, at der er noget længde på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. HEJ JEG ELSKER AT TEGNE OG SÅ ER DETTE NOGET NYT JEG ELSKER AT PRØVE NYE TING, SÅ DET HER ER ALLE TIDERS, TAK FRA LIS

      Slet
  6. Jeg har tegnet fra december 2013. Er blevet bidt.

    SvarSlet

Skriv en kommentar, så bliver jeg glad :)