lørdag den 5. januar 2013

Nyt mini hækleprojekt fyldt med nostalgi

En dag da jeg sad i vores sofa, som efterhånden er det eneste i vores stue - der ikke er blevet skiftet ud med nye modeller efter vi er flyttet, kiggede jeg hen mod køkkenet. Mit blik fangede et af min farmors gamle køkkenhåndklæder.

Mine tanker kørte ... Hver gang jeg tørrer hænder i de små hæklede håndklæder, som hun efterhånden har foræret mig for mange år siden, kan jeg ikke rigtig nænne det. Jeg kan jo på ingen måde få nogle magen til igen, eftersom min farmor gik bort i august måned 2012. Så var det jeg kom til at tænke på alle de bomuldsgarnrester, jeg har.

Jeg besluttede mig for at skåne min farmors gamle håndklæder og lave nogle nye i det HELT samme mønster, men i nogle andre farver. Det kan I se starten på nedenfor.

Jeg starter projekter i en uendelighed. Jeg er ikke færdig med "Dinner-for-2" dugen endnu, og alligevel kan jeg ikke lade være med at begynde et "reste-projekt", som er kommet til at betyde rigtig meget for mig.


Jeg må i gang med linseretten! 

God weekend. 

5 kommentarer:

  1. Det lyder fint med nye håndklæder. Må vi ikke se, hvordan dine farmors håndklæder ser ud?

    SvarSlet
  2. Ih det lyder spændende. Glæder mig til at se det færdige resultat :-)

    SvarSlet
  3. Det lyder som et rigtig hygge-projekt :o)

    SvarSlet
  4. Fedt projekt - jeg elsker hæklede håndklæder (:

    - Kit

    SvarSlet
  5. Tak :)

    Det har virkelig trukket tænder ud at afkode opskriften ud fra et forvasket køkkenhåndklæde - men nu er jeg i gang :)

    Billeder af både mine egne og min farmors håndklæder kommer på bloggen på et senere tidspunkt.

    SvarSlet

Skriv en kommentar, så bliver jeg glad :)