torsdag den 21. april 2011

To hæklede sommerbluser

Jeg har gang i to nye projekter på én gang: En sort og en hvid sommerbluse... eller det vil sige, at jeg mest arbejder på den hvide bluse! Hvorfor jeg har to projekter i gang er en længere historie. Det er begge to hækleprojekter! Det er bluser, som jeg kan bruge til sommer. Det er dejligt at hækle noget, som ikke først skal bruges til vinter!

Begge projekter har jeg fundet i denne fantastiske opskriftbog "Hæklerier", som Sys Fredens har skrevet. Det er min mors bog. Jeg fortalte hende, at jeg var ved at løbe tør for projekter (hvis jeg altså ser bort fra strømpestrikning!). Straks havde hun idéer til, hvad jeg kunne gå i gang med.



"Hæklerier" af Sys Fredens

Den hvide sommerbluse
Opskriften på den hvide bluse er noget af det allernemmeste, jeg nogensinde har prøvet at hækle.
Det er to hæklede rektangulære stykker, der skal syes eller hækles sammen.
Blusen hækles med stangmasker. Nemmere bliver det ikke! (Mere om montering senere)
Følgende er billeder af projekt "Hæklet hvid sommerbluse"


Garnet er forholdsvist tykt 100 % bomuldsgarn



Dette er begyndelsen på den ene side af blusen



Nærbillede



Sådan skulle det endelige resultat komme til at se ud!


Den sorte sommerbluse
Den sorte bluse består både af fastmasker og stangmasker.
Denne opskrift er lidt sværere, da man skal tage ind. Men dette er alligevel også et overkommeligt projekt.
Følgende er billeder af projektet "Hæklet sort længere bluse"


Garnet er forholdsvist tyndt 100% bomuldsgarn



Her er starten af blusen, som består af fastmasker.
Senere skal der hækles dobbelte stangmasker.


Sådan kommer det endelige resultat til at se ud, håber jeg!
Jeg vil dog have en top indenunder.



5 kommentarer:

  1. Hold da op, 2 skønne projekter. Du må gerne hækle en til mig ;O)
    Skal da lige høre hvor lang tid det tager, for sådan en vil jeg da gerne eje. Helst den hvide ;O)

    SvarSlet
  2. Haha, jeg ville nok også lige vælge at have en undertrøje under :D Men de er da i hvert fald fine! God idé at lave noget sommertøj af garn, så man har en undskyldning for fortsat at hækle ;)

    SvarSlet
  3. Hold da op, det opskriftshæfte har jeg også, men jeg skal da lige have kigget nærmere på det, kan jeg se. Jeg har mest holdt mig til "babyhæklet" med de små, oveskuelige projekter. Er det dyrt at købe garn til bluserne?

    SvarSlet
  4. Spændende :) Jeg glæder mig til at se de færdige resultater!

    SvarSlet
  5. Susan, jeg giver besked om, hvor lang tid det tager. Jeg kan afsløre, at jeg startede i lørdags og er nu halvvejs, synes ikke jeg har brugt særlig lang tid på det indtil videre :)

    Mathilde, jeg har købt garn til 150 kr til den hvide top, jeg synes ikke det er så dyrt, da det er god kvalitet og hjemmelavet. Nål og tråd til montering og hæklenål kommer oven i :)

    Diktesoph og Xenia, hvor er jeg glad for alle jeres kommentarer på rigtig mange af mine indlæg! I burde blive tildelt en give away!

    SvarSlet

Skriv en kommentar, så bliver jeg glad :)