torsdag den 1. marts 2012

Tænk engang 1500 slags!

Jeg blev målløs, da jeg hørte, at der findes 1500 forskellige slags vintergækker. Men når jeg ser dem rundt omkring over det hele for tiden, kan jeg godt se, at de er forskellige. De er ikke så forskellige, at man ikke kan se, at der er tale om en vintergæk.

Jeg tror det var i sidste uge enten i Aftenshowet eller i God aften Danmark, at jeg hørte om vintergækkerne. Der er åbenbart folk, der samler på de forskellige slags og bruger mange penge på at få fat i dem.

Så meget går jeg ikke op i vintergækker, men de betyder rigtig meget for mig alligevel! For mig starter det nye år først rigtig, når naturen starter forfra. Og noget af det første, der kommer op af jorden er vintergækkerne. De gør mig i utroligt godt humør!

Desuden betyder det også, at man godt kan begynde at sende gækkebreve til hinanden, da man så kan vedlægge en vintergæk. Det gør vi i min familie.

Nedenfor kan I se to forskellige slags vintergækker. Happy torsdag til jer alle.














6 kommentarer:

  1. Hvorfor kan jeg så ikke finde en eneste vintergæk? ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da også meget mystisk!! Du må ud at lede :)

      Slet
  2. Sikke fine de er. Vidste heller ikke at der var så mange forskellige slags...
    Kh. Liv

    SvarSlet
  3. Hehe jeg så også det indslag som var i Aftenshowet. Ja tænk at folk vil betale i dyre domme for at få en vintergæk?? Jeg kunne godt finde noget andet at bruge pengene på ;o) Det er ved at være forår når vintergækkerne titter frem og så synes jeg bare det frost vejr skal tage at blive væk, som de lover i weekenden!!! Forresten sikke nogle søde vaser du har til dine vintergækker :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tænk engang, på den anden side vil jeg nødigt undvære dem :)

      Slet

Skriv en kommentar, så bliver jeg glad :)