lørdag den 31. december 2011

Godt nytår til alle!

2011 har været et forvirrende år, og jeg ser frem til et mere stabilt 2012.

I 2011 har jeg sagt farvel til min første klasse og sagt goddag til mange nye forskellige børn, jeg har undervist i skolen på mange forskellige hold.
Jeg har søgt arbejde, været til samtaler, fået afslag, indtil jeg fandt ud af, at jeg er fastansat og har været det hele tiden. Dette leder mig frem til, at 2012 ser ud til at blive mere stabilt på arbejdsfronten.

På familiefronten er en af mine dejlige søstre flyttet til Aarhus - 5 minutter på cykel fra, hvor jeg bor, så vi får set en del mere til hinanden. Det er skønt!
Jeg har stadigvæk verdens dejligste kæreste, det er jeg taknemmlig for hver dag. I sommer var vi på vores første rigtige sommerferie sammen i Frankrig i Ste Maxime. Jeg glæder mig til at tilbringe mere tid sammen i det nye år.

Jeg har startet og sidenhen droppet et studie - jeg fandt ud af, hvad jeg vil. Det er dejligt at finde ud af! Den korte studietid er ikke spildt, jeg har lært nogle dejlige mennesker at kende. Jeg har set, at Universitetet ikke er så farligt som frygtet, og jeg fandt ud af, at det ikke var tidspunktet for mig at læse videre.

Jeg er kommet ind i en god træningsrytme og træner stram op, spinning og step. Det vil jeg fortsat gøre mindst 3 gange om ugen.

Jeg er her i december igen begyndt at blogge en del, da jeg har fået mere energi, overskud og inspiration.

Jeg byder 2012 velkommen og ser frem tid fortsat at træne, måske få en fast klasse, blogge så meget som muligt og komme tættere på vores boligdrøm og komme tættere på at få den opfyldt.

Godt nytår til jer alle og må jeres ønsker for 2012 blive opfyldt!


Billede lånt her

5 kommentarer:

  1. Lyder som om du har haft et begivenhedsrigt år. Jeg er selv snart færdig på seminariet, og gruer for fremtiden med jobsituationen. Skønt for dig at du fik din fastansættelse. Rigtig godt nytår til dig og din familie.

    SvarSlet
  2. Tak for dine mange, søde kommentarer i årets løb.
    Godt nytår.

    SvarSlet
  3. Hejsa Jenny... Sikke et skønt indlæg! Dejligt at høre at der er kommet lidt mere ro på!

    Tak for sidst det var super hyggeligt! Jeg håber at du og Jakob havde en dejligt aften igår og at i kom godt ind i de nye år!!!

    Ha det godt så længe og hils Jakob!

    Knus Maria

    SvarSlet
  4. Håber alle dine drømme går i opfyldelse. Godt nytår, Jenny.
    Knus fra Kate

    SvarSlet
  5. Danagonia: Det kan jo være, at du bliver heldig ligesom mig, jeg synes du skal tro på det, så er der også større chance for, at det bliver til noget.

    Malene: Selv tak :) Det er dejligt at følge med i hinandens liv her i blogland.

    Maria: Selv tak :) dejligt, at du skriver herinde :) Vi havde en rigtig dejlig aften, ret så perfekt. Hvad med jer?

    Kate: Ja jeg krydser også fingre helt vildt! :)

    Kh. Jenny

    SvarSlet

Skriv en kommentar, så bliver jeg glad :)